Mere viden om kystbeskyttelse
Ved ønsket kystbeskyttelse skal der først stilles spørgsmål om beskyttelseslov – det vil sige hvor stor risiko der er for oversvømmelse samt erosion af ejendomme. Derefter er der forhold i forhold til miljø- og naturbeskyttelse, der skal vurderes og beskrives nærmere.
Hvis anlægget er på land, er det kommunen, der foretager VVM-screeningen. Ligger anlægget på havet, er det Kystdirektoratet, der foretager screeningen. Desuden skal et anlægs betydning for de nærliggende kyststrækninger beskrives i ansøgningen til kommunen.
Hvor skal der søges om tilladelse?
a)Enkelt eller flere enige grundejere:
Kommune søger om tilladelse. Kystdirektoratet skal desuden søge om dispensation fra strandbeskyttelses- eller klitfredningslinjen, når det drejer sig om en enkelt ejendom.
b)Flere uenige grundejere:
Kommunen kontaktes for at starte en såkaldt 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven.
Risiko for oversvømmelse
For at tjekke om ens ejendom er oversvømmelsestruet, kan man gå ind på klimatilpasning.dk under værktøjet ”havvand på land”. Informationen herfra kan sammenholdes med højvandsstatistikken fra de nærliggende målestationer. Højvandsstatistikken fra de forskellige målestationer kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside.
Risiko for kysterosion
Erosion opstår på grund af havets påvirkning af kystprofilet og skrænten. Særligt i stormsituationer påvirkes skrænten. Skrænterosion kan forværres på grund af manglende sand eller ral i kystprofilet ud fra skrænten.
For at sikre sin ejendom mod erosion findes flere metoder. En blød strandbevarende måde er sand- eller ralfodring. Andre muligheder er skråningsbeskyttelse (stenkastninger), bølgebrydere eller høfder.
Kystbeskyttelse mod erosion bliver reguleret af kystbeskyttelsesloven. Ved ønske om erosionsbeskyttelse er det Kystdirektoratet, der er myndighed. Hvis det drejer sig om en enkelt ejendom, skal Naturstyrelsen ofte søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.